Sådan holder du formen, mens du er på ferie

Skal du ud at rejse inden for den nærmeste fremtid, og ønsker du ikke, at det skal gå ud over din form? Det er vigtigt, at man ikke fokuserer alt for meget på træning og motion, når man er ude at rejse, da man naturligvis skal huske at nyde, at man har fri og kan slappe af.

Dog kan det være godt at holde sig i gang, og det gælder især, hvis du skal på en længere ferie. Heldigvis er der rig mulighed for at kombinere ferie og træning, og det ene udelukker således ikke nødvendigvis det andet. Her i artiklen vil du blive præsenteret for en række gode råd til, hvordan du holder din form ved lige, mens du er på ferie. 

Prioriter en effektiv og kort træning på din ferie

Først og fremmest bør du tænke over, at din træning skal være effektiv og kort, når du er på ferie, så du også kan nå at komme ud og opleve noget. Det er desuden en fordel, såfremt der er meget varmt i det land, du befinder dig i.

Foretrækker du for eksempel styrketræning, bør du derfor skifte mellem flere øvelser mellem sættene, hvorfor din træning dermed bygges op omkring supersets. Kan du bedre lide konditionstræning, såsom løb, kan du med fordel vælge at løbe interval i stedet for en længere tur. På den måde sparer du masser af tid, samtidig med at du bevarer din form. 

Du behøver ikke mere end din egen kropsvægt  

Når man er på ferie, er det sjældent, at man har adgang til træningsudstyr. Dog kan du sagtens lave en masse effektive øvelser kun ved hjælp af din egen kropsvægt, som uden tvivl vil kunne bevare din nuværende form.

Det er for eksempel øvelser som lunges, pull-ups og push-ups, som kun kræver din krop og en smule plads. Har du kørt disse øvelser i noget tid, og trænger du til at blive udfordret yderligere, kan du sagtens udføre disse øvelser med ekstra vægt, og i den forbindelse handler det blot om at tænke lidt kreativt, hvis du ikke har nogen vægte. 

Udnyt de smukke omgivelser og naturen, mens du træner 

Hvis du er på ferie, og du ønsker at holde formen ved lige, er det en god idé at benytte de omgivelser, der er. Rigtig mange glemmer, at man altid kan udnytte naturen, når man træner. Du kan for eksempel lave kropshævninger på en træstub, lave bakkesprint op ad nogle stejle bakker eller noget helt tredje.

På den måde får du en god og effektiv træning, samtidig med at du kan nyde de smukke omgivelser. Endelig bør du også tænke over, hvad du spiser, mens du er på ferie. Din generelle sundhed hænger i høj grad sammen med, hvad du spiser, og det er derfor ikke til megen nytte, at du træner på din ferie, hvis du ikke spiser sundt. I den forbindelse kan du eksempelvis vælge at medbringe proteinpulver på din rejse, så du kan vide dig sikker på, at du er dækket ind i forhold til dit proteinbehov.

Kategorier

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *