Et af de store samfundsproblemer i Danmark, er det stigende antal af personer, som lider af ludomani. Med et stigende antal tilbud i fysisk format såvel som på nettet kan det være svært for sarte sjæle at holde sig fra at gamble. Dette kan ske via alt fra online casino til pokerbordet i det lokale casino.
I denne artikel kigger vi lidt nærmere på, hvad ludomani egentlig er for en størrelse, og hvordan man helt konkret forsøger at afhjælpe problemerne hos de personer, som i dag lider af ludomani.
Hvad er ludomani?
Kigger man overordnet set på begrebet, så er det afhængighed af pengespil i så høj en grad, at det er livsdominerende. Med andre ord styrer tankerne og lysten til pengespil en, hvilket hurtigt kan komme til at gå ud over både privatøkonomien, men også de relationer, som man har skabt gennem livet. Pårørende er ofte meget berørt, hvis der er en tæt på, der lider af ludomani, hvorfor pårørende ofte er med til behandlingerne.
Ludomani kan være en utrolig hård lidelse at komme af med, og derfor findes der utallige kompetente tilbud, som er sat i verden for netop at afhjælpe problemet. Som vi tidligere har nævnt, så er der her tale om et samfundsmæssigt problem. Af følgende grund forsøger staten også at hjælpe til med at mindske problemet. Dette gøres blandt andet via tiltag såsom Center for Ludomani. Derudover reguleres der jævnligt i lovgivningen. Det er eksempelvis ikke muligt at reklamere for betting sider eller online casinoer på tv, medmindre man henviser til ludomani.dk.
Sådan behandler man ludomani
Det kan naturligvis være svært at sige, hvad der er det bedste for det enkelte individ. Man er dog kommet langt med forskning inden for, hvad der rent faktisk virker, når man forsøger at modarbejde afhængighed af pengespil.
I første omgang vil man tage en snak med eksempelvis Center for Ludomani. Den indledende snak vil ofte foregå via telefonen. Dernæst vil der blive planlagt et forløb tilpasset det enkelte individ og dets behov. Ofte vil man derudover lukke ned for alle de spilkonti, der måtte være åbnet. Forsøger man dog stadig at komme ind på eksempelvis et casino, så vil man blive afvist, da det står i registret, at man ønsker at slippe sin afhængighed for pengespil.
Vi kom kort ind på dette før, men pårørende er bestemt ikke glemt i ovenstående scenarie. Der tilbydes også behandling for pårørende, da det kan være en rigtig svær situation at stå i. Er man i tvivl om, hvorvidt en af sine nærmeste mangler hjælp, så er det også muligt at få råd og vejledning hos Center for Ludomani.