Fem populære grøntsager til madlavningen

Ønsker du at anvende flere grøntsager i madlavningen derhjemme? Mange danske husstande bruger ikke en lang række af grøntsager, selvom de egentlig har lyst til det. Især studerende får ikke brugt herlighederne grundet for lidt køleskabsplads eller en manglende lyst til at bruge lang tid i det lille tekøkken på at forberede et sundt, næringsrigt måltid.

Dog kan du sagtens bringe grøntsagerne frem på bordet og skabe plads i køleskabet, hvis blot du er kritisk overfor de resterende madvarer. I det følgende kan du få overblikket over fem populære grøntsager, deres skønne egenskaber, samt hvilke måltider du kan diske op med takket være de lækre råvarer.

Tomat

Den mest populære grøntsag blandt danskerne er tomaten. Denne grøntsag er supernem at håndtere og tilføje i alverdens indbydende retter. Hvis du ønsker at tage flere antioxidanter ind i den daglige kost, er det ligeledes med at købe en bøtte tomater om ugen. Grøntsagen har nemlig et højt indhold af antioxidanten lycopen, som er rent guf for immunforsvaret.

Tomater byder samtidig på E-vitamin, betacaroten samt C-vitamin, der også sørger for at styrke immunforsvaret. Er du bekymret for, hvor længe tomaten kan holde sig, kan du desuden glæde dig over den lange holdbarhedstid på op til 14 dage, og i løbet af denne periode taber den næsten ingen næringsværdi. 

Brug tomater i gryderetter, ovenpå rugbrødsmaden, i salater og på en sund pizza som en frisk topping.

Kartoffel

En anden populær grøntsag til madlavningen er kartoflen. Denne danske favorit kan anvendes i diverse danske retter, men også i flere udenlandske såsom indiske gryderetter for et ekstra mættende måltid. Kartofler er rige på C-vitamin og kalium. Kalium er med til at holde blodtrykket på et passende niveau, og C-vitamin styrker som nævnt immunforsvaret. Læs blandt andet mere om kartoflens dejlige egenskaber på Råvareguiden. 

Anvend kartofler som hovedingrediens i kartoffelmos eller i en indbydende kartoffelsalat til sommertilbehøret, og glæd dig over grøntsagens lave kalorieindhold sammenlignet med pasta og ris. 

Agurk

Har du ofte svært ved at drikke nok i løbet af en hel dag, kan du med fordel begynde at spise flere agurker. Denne populære grøntsag består nemlig af 95 % vand holdt på plads af en både sund og fiberrig skal.

En god, dansk agurk smager desuden fantastisk, så sørg for at finde disse henne i supermarkedet i forårs- og sommersæsonen. Brug agurken i forskellige salater, tzatziki og som fyld i sandwiches og pitabrød.

Peberfrugt

Uanset hvilken farve der er tale om, er peberfrugten ganske sund og herlig at tilføje under madlavningen. Denne gamle kending er rig på antioxidanter, gavner hud og hår grundet dens høje indhold af A-vitamin og beskytter hjertet i form af dens E-vitamin-indhold. 

Anvend peberfrugterne rå i salater, i skiver som pynt på smørrebrød eller tilføj dem i gryderetter, i asiatiske retter og i saucer.

Gulerødder

Guleroden med sin flotte, orange farve er supersund og kaloriefattig. Grøntsagen er blandt andet rig på kalium, jod og flere kostfibre, som sørger for at fremme din fordøjelse, regulere blodsukkeret og forebygge hjerte-kar-sygdomme. Derudover indeholder gulerødder betacaroten, som styrker øjnene og forbedrer nattesynet. Vælg endelig i denne forbindelse kraftige, orange gulerødder, idet disse indeholder mest betacaroten. 

Tilføj gulerødder i supper, tag et par stykker med som snack på farten eller anvend dem i bagværk for et saftigt og sødt twist.

Kategorier

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *