Få styr på rodet i dit hjem

De fleste kender til problemet med rod. Rod er desværre rigtig nemt at skabe og knapt så nemt at slippe af med igen. 

Hvis man har boet det samme sted i mange år, har man nok også skabt flere rodebunker. Men rod er med til at skabe kaos, og dit hjem bliver hurtigt uoverskueligt, når rodet får frit løb. Især i dit soveværelse er det vigtigt, at det ikke roder. Mange tænker desværre, at det ikke gør noget med rod i soveværelset, da det ikke er der gæster befinder sig, men rod i soveværelset, er med til at give folk med søvnproblemer, en endnu dårligere søvn.

Hvis du skal have en god og rolig nattesøvn, så er det også vigtigt, at du ikke roder i dit soveværelse. Ligesom en god seng selvfølgelig også er vigtig.

Når du tager et kig rundt i dit eget hjem og sammenligner det med de billeder, du ser i boligmagasinerne, virker det måske uopnåeligt. Men du skal bare have lavet de rette systemer. Så vil oprydningen efterfølgende være nem og hurtig.

Minimalisme skaber orden

På det seneste er minimalisme blevet noget af et modefænomen. Grunden til, at man vælger at leve minimalistisk, er selvfølgeligt forskellig fra person til person, men der er mange rigtig gode grunde til at leve mere minimalistisk. 

I tråd med denne tekst skal vi fokusere på, hvad minimalisme kan gøre for dit hjem. For det siger selvfølgelig sig selv, at du kommer til at rode mindre, hvis du skærer dine overflødige ejendele fra.

Hvis du så også får delt dine vigtige ejendele op og laver systemer, som passer til dine ting, vil du hurtigt kunne opnå et pænt og ryddeligt hjem.

Der er flere ting, du skal gøre for at få et pænt hjem, men du kan starte med at rydde ud i dine ting. Hvad har du brug for til hverdag? Hvad har du brug for en gang imellem? Og hvad har du ikke brugt en eneste gang det seneste år?  

Du kan nu dele dine ting op i disse tre kategorier. Overvej, hvad du vil gøre med de ting, du ikke har brugt det seneste år. 

Hvis du er ægte minimalist, skaffer du dem af vejen, så de ikke kommer til at optage dyrebar plads i dit hjem.

Skab systemer og overblik

Hvis du gerne vil have din nye orden til at holde i længden, kræver det, at du får sat nogle systemer i værk. 

Systemerne skal give dig mulighed for at organisere alle dine ejendele efter kategori, og du skal have mulighed for at gemme de ting af vejen, som du kun bruger engang imellem. 

Eksempelvis skal du ikke have din vinterjakke hængende fremme om sommeren, ligesom dine sandaler ikke skal fylde i din entré om vinteren. For at skabe et roligt rum skal du også kunne gemme dine ting helt væk. Til det formål kan du eksempelvis bruge en skydedør. De kan laves efter mål, så de passer perfekt til det sted, du har brug for dem.

Når du har dine skydedøre på plads, kan du gå i gang med at organisere alt. Dit tøj deler du op i sommer og vinter, og hver kategori sorteres og opbevares, så du nemt kan få adgang til lige det stykke tøj, du har behov for. 

Opbevaringsmulighederne er selvfølgelig forskellige, afhængigt af hvor meget plads du har, og hvilken form for plads, det er. Hvis du har hylder, skal du folde tøjet på én måde, mens du skal folde det på en anden måde, hvis du har skuffer. Prøv dig frem, og se, hvad der fungerer bedst for dig. 

Kategorier

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *