I takt med, at bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsdrift bliver stadig vigtigere, står begreber som ESG og EU taksonomien centralt i debatten. Men hvad betyder de egentlig, og hvordan påvirker de virksomheder i praksis?
Hvad er ESG?
ESG står for Environment, Social, and Governance – eller miljø, sociale forhold og ledelse på dansk. Det er en ramme til at vurdere en virksomheds bæredygtighed og sociale ansvarlighed ud over de traditionelle økonomiske mål.
- Environment (Miljø): Handler om, hvordan virksomheden påvirker miljøet, fx via CO2-udledning, ressourceforbrug og håndtering af affald.
- Social (Sociale forhold): Dækker medarbejderrettigheder, mangfoldighed, arbejdsforhold og virksomhedens relationer til samfundet.
- Governance (Ledelse): Fokuserer på transparens, etisk forretningspraksis og effektiv ledelse.
ESG rapportering er blevet en central del af virksomheders arbejde med bæredygtighed, især fordi det giver investorer og interessenter indsigt i virksomhedens indsats og resultater på disse områder.
EU taksonomien som en del af ESG
EU taksonomien er en reguleringsramme, der fungerer som et konkret værktøj til at evaluere, hvilke aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige. Den fokuserer derfor især på miljøaspektet i ESG og hjælper virksomheder og investorer med at skabe en ramme til sikre af større transparens i deres rapportering af bæredygtighed.
ESG dækker derimod et bredere spektrum af bæredygtighed, som også inkluderer sociale forhold (S) og ledelsesstrukturer (G). På den måde er EU taksonomien et specifikt element, der hjælper virksomheder med at overholde og rapportere på de miljømæssige aspekter af ESG.
Hvad er EU taksonomien?
EU taksonomien er en omfattende klassifikation, der definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som bæredygtige i EU. Målet er at skabe et fælles sprog og en standard for bæredygtige investeringer og dermed fremme grøn omstilling. Er din virksomhed omfattet af EU taksonomien, skal der rapporteres inden for seks mål.
Taksonomien har seks miljømål:
- Modvirkning af klimaforandringer.
- Tilpasning af klimaforandringer.
- Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer.
- Omstilling til en cirkulær økonomi.
- Forebyggelse og kontrol af forurening.
- Beskyttelse og genopretning af af biodiversitet og økosystemer.
For at en aktivitet kan betegnes som bæredygtig, skal den bidrage væsentligt til mindst ét af disse mål uden at skade de øvrige.