Sådan indgiver du et inkassovarsel

Det er ikke svært for dig selv at sende et inkassovarsel, men det er vigtigt, at du har alle de rette oplysninger med, og at det bliver gjort i god tid, inden sagen bliver sendt til inkasso. For at være sikker på, at det hele går rigtigt til, vælger mange at få et firma til at hjælpe sig. 

Er der en, der skylder dig penge? Men vil vedkommende ikke betale dig pengene, selvom du har bedt om dem gentagne gange? Så har du mulighed for at sende vedkommende til inkasso. Dermed inddriver de pengene for dig, og de har nogle helt andre muligheder for at tvinge vedkommende til at betale, end du selv har. 

Inden du kan sende den person, der skylder dig penge, til inkasso, skal du sende et inkassovarsel. Det skal sendes med en frist på 10 dage. Det giver skyldneren en sidste chance for at betale, inden sagen ryger til inkasso. Det er vigtigt, at det fremgår af varslet, at det nu er allersidste chance for at betale. 

Inden du sender et inkassovarsel, har du mulighed for at sende en betalingspåmindelse og derefter tre rykkere med rykkergebyr. Det vælger de fleste at gøre, da der jo er nogle, der bare kan have glemt at betale. 

Skal jeg selv sende et inkassovarsel?

Du må gerne selv sende et inkassovarsel. Det er som sådan ikke svært for dig – så længe du har 100 % styr på, at du har alle de oplysninger med i det, der skal være. Der er nemlig krav til, at der er en række oplysninger, der skal videregives, for at varslet er gyldigt. 

Derfor er der mange, der vælger at lade nogle andre gøre det. Dermed er de sikre på, at det hele bliver gjort korrekt. Det er altid rart at have den vished, når det handler om penge. Du kan læse mere om, hvordan det foregår her. 

Er inkasso ikke dyrt?

Måske har du overvejet at droppe at få dine penge igen, fordi det vil være for dyrt for dig at gøre det. Men der er klare regler for, hvor meget det må koste at sende en sag til inkasso – og du har mulighed for at pålægge skyldneren ekstra gebyrer for ikke at betale til tiden. Dermed kan du få noget af dit tab dækket. 

Fordi der er så klare regler på området, vil inkassofirmaet, du henvender dig til, altid kunne give dig en meget klar pris på, hvad det kommer til at koste for dig at inddrive din gæld. Dermed ved du hurtigt, om det er en sag, som du vil gå videre med eller ej. 

For mange er det dog mindst lige så meget en principsag, som det er et spørgsmål om penge, når der er en person, der ikke betaler deres regninger. Derfor er de også villige til at skulle betale lidt penge selv, frem for at miste hele beløbet og øge din virksomheds bruttofortjeneste. 

Når du sender en person til inkasso, behøver det altså ikke at koste dig mange penge. Du kan vælge selv at stå for det eller at få et firma til at hjælpe dig ved at starte med at sende et inkassovarsel.

Kategorier

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *